Teamleder til Produktionsstyring
Vil du stå i spidsen for et team på 17 medarbejdere og skabe resultater gennem stærk personaleledelse, faglig forståelse og solide samarbejdsevner?
Vi søger en erfaren leder til Produktionsstyring, som kan lede medarbejderne, skabe retning og sikre en stabil drift.
Hvem er vi
Fibia er et af Danmarks største fibernetselskaber. Vi leverer markedets bedste fibernet til flere end 300.000 kunder, og vores ambition er at blive endnu større. Fibia er ejet af energiselskaberne Andel og NRGi, og vi er 400 ansatte fordelt på vores to lokationer i Haslev og i Tilst.
Om rollen
Rollen er 2delt. For at få succes i rollen, skal du evne at skabe et motiveret team med god trivsel og tydelige rammer. Du skal kunne lede, motivere og udvikle medarbejdere både fagligt og personligt.
Samtidig skal du også sikre en stabil leverance, leveranceperformance og overholde SLA’er, herunder sikre effektiv koordinering og booking af opgaver. Det er yderligere vigtigt at styrke relationen til entreprenører og interne interessenter, og kunne optimere processer og arbejde datadrevet.
Du får det daglige ledelsesansvar for 17 medarbejdere fordelt i Haslev og Tilst, derfor må der forventes rejseaktivitet, og du vil referere til driftschef Ole Ørndrup.
Om afdelingen
Produktionsstyring har ansvaret for effektiv planlægning og koordinering af opgaver til Fibias onsite-teknikere samt for en professionel og forventningsafstemt kunde dialog i forbindelse med booking og gennemførelse af teknikerbesøg.
Afdelingen er central og har mange kontaktflader på tværs af organisationen, og du får derfor et vigtigt mandat i at styrke samarbejdet, skabe fremdrift i forbedringsinitiativer og sikre en mere datadrevet og robust driftsstyring.
Du får mulighed for at påvirke både arbejdsgange, prioriteringer og den måde, teamet arbejder og lykkes på. Vi er samtidig i gang med at implementere Microsoft D365 Field Service, så rollen rummer også et spændende forandrings- og udviklingsperspektiv.
Arbejdsopgaverne
Drift
- Overvåge og styre daglige planlægnings- og booking flows
- Sikre tydelige planer og information til teknikere og entreprenører
- Koordinere ændringer og håndtere uforudsete situationer med fokus på kunderejsen
- Kundefokus
- Opfølgning på leveranceperformance, SLA’er, sags flow og sikre fremdrift på tavlemøder og i daglig drift
- Budgetansvarlig for Produktionsstyring
Ledelse & Samarbejde
- Gennemføre løbende 1:1 dialoger og udviklingssamtaler
- Understøtte medarbejdere gennem coaching, sidemandsoplæring og sparring
- Bedrive forandringsledelse og sikre at processer formes, forstås, følges og forbedres
- Bidrage til tværgående projekter, arbejdsgrupper og udviklingsinitiativer
- Videndele aktivt og understøtte kolleger efter behov
Om dig
Du er en erfaren, tydelig og tillidsvækkende leder med erfaring i personaleledelse og driftsmiljøer. Du skaber følgeskab, arbejder struktureret og evner at omsætte mål til konkret adfærd og resultater.
Vi tilbyder
Et centralt job i hjertet af en produktionsstyring i én af Danmarks største televirksomheder med en flad organisation med mulighed for indflydelse. Du får en god lønpakke med pension, sundhedsforsikring, personalegoder og stor grad af fleksibilitet, kantineordning, firmabetalt bredbånd og mobiltelefon samt et stærkt fagligt miljø med gode kolleger, en uformel tone og muligheder for videreudvikling.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Ole Ørndrup på mailen olo@fibia.dk. Henvendelser vil blive besvaret i tidsrummet kl. 16.00-16.30 i ugerne 27 og 28, dette grundet ferieafholdelse.
Hvordan kommer du videre?
Lyder det som noget for dig, så upload en motiveret ansøgning og CV og relevante dokumenter via linket. Ansøgningsfrist er den 19. juli 2026. Vi afholder 1' samtaler i uge 33 og 2' samtaler Onsdag den 26. august.
Stillingen ønskes besat senest den 1. oktober 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!